Med udviklingen af nye behandlinger inden for onkologien, og dermed mulighed for flere behandlingslinjer diskuteres det om OS stadig er det mest valide endepunkt for den behandling, som er givet i 1.linje? Kan man i stedet anvende surrogat endepunkter som eksempelvis pCR og PFS2? Hvad betyder de mange linjers behandling for design og klinisk outcome af kommende studier.
Videoen indledes med et oplæg om endepunkter i onkologiske studier v. Marc Buyse, der er lektor i biostatistik ved Hasselt Universitet i Belgien, og et oplæg fra Steffen Thirstrup, medicinsk direktør i EMA, om hvorledes man dér anskuer problematikken. Debattører er Marc Buyse, Steffen Thirstrup, Peter Michael Vestlev, Ekstern lektor, Peter Meldgaard, Klinisk lektor og overlæge samt Niels Fristrup, Afdelingslæge og PhD
Webinaret er sponseret af Onkologiske Tidsskrifter