Original eller off-label:
Hvilken medicin skal danske patienter tilbydes i fremtiden?
At bruge medicin off-label kan handle om lægens kamp for rette behandling til sine patienter. Men det kan også handle om regionernes bestræbelser for at undgå den originale medicin og derved spare penge. Men hvornår er det i patienternes interesse at medicin, som ikke er tiltænkt deres sygdom, alligevel benyttes som behandling? Og hvornår er det direkte til skade for patienten?
I takt med stadig større sundhedsudgifter og stadig flere mulige, dyre behandlinger, vil behovet for at spare, hvor spares kan, blive større. Betyder det, at off-label behandlinger bliver en stadig mere benyttet del af klinikkens værktøjskasse?
På webinaret fokuserer vi på både forsiden og bagsiden af off-label behandling, sådan som billedet er i dag. Og desuden diskuteres, om brug af off-label medicin er noget, som vi kan forvente at se mere af i fremtiden. Hvordan tegner fremtiden og, hvilke implikationer vil det få både for de patienter, der modtager behandlingen, og for behandlernes behandlingsmuligheder og f.eks. retssikkerhed.
Webinaret afholdes den 5. maj kl. 16.00
Program:
Mødeleder: Nynne Bjerre Christensen, journalist
16.00 Velkomst
Moderator Nynne Bjerre Christensen
16.05 Hvad vil de økonomiske konsekvenser være af at bruge off-label?
Tove Holm-Larsen, direktør og PhD, Pharma Evidence
16.20 Hvad er de juridiske udfordringer med brug af off-label?
Frederik Waage, professor, dr.jur., Syddansk Universitet
16.40 Hvad er fordele og ulemper ved off-label set fra et medicinsk perspektiv?
Finn Sellebjerg, overlæge, Rigshospitalet,
Britt Elmedal Laursen, overlæge, Aarhus Universitet
Simon Francis Thomsen, professor, Bispebjerg Hospital
17.05 Hvad siger patienterne til øget brug af off-label i Danmark?
Reaktioner fra patientforeninger
17.15 Er det i regionernes interesse at bruge off-label?
Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom
Nanna Skau Fischer, centerchef, Danske Regioner
17.35 Q&A – spørgsmål til hele panelet
18.00 Afrunding og tak for i dag