Ny viden, praksisnært værktøj og boglancering: Lithiumbehandling i fokus
Mødet sætter fokus på lithium – et stemningsstabiliserende lægemiddel, der igen betragtes som en hjørnesten i behandlingen af affektive lidelser. Arrangementet er særligt relevant for både alment praktiserende læger og psykiatere, der ønsker at styrke deres kliniske viden og praksis.
Du får adgang til den nyeste viden om lithiumbehandling, formidlet af både danske og internationale eksperter. På trods af dokumenteret effekt ses desværre en faldende anvendelse af lithium til behandling og forebyggelse af affektive episoder. Dette skyldes blandt andet, at behandlingen kræver særlig erfaring og viden – noget der risikerer at gå tabt uden målrettet efteruddannelse.
Arrangementet afsluttes med en Q&A-session, hvor eksperterne besvarer en række praksisnære og relevante spørgsmål fra deltagerne.
Under mødet lanceres også Den lille bog om lithiumbehandling – et nyt, klinisk værktøj udviklet til at støtte dig i daglig praksis med monitorering, bivirkningshåndtering og sikker anvendelse af lithium. Bogen er forfattet af de danske eksperter Rasmus Licht, Lars Vedel Kessing og René Ernst Nielsen. Hvis du ønsker at få bogen tilsendt uden beregning, så send en mail med navn, adresse til forsendelse samt det antal bøger, du ønsker, til majbritt@medicinsketidsskrifter.dk
Arrangementet er støttet af uafhængige sponsorater fra medicinalindustrien.