Medicinrådet vurderer ny medicin efter et sæt principper, som ikke er ændret siden rådets start i 2017.
Men er tiden ved at være moden til at opdatere principperne, så de i højere grad kan efterkomme nye behov for et mere bæredygtigt og lighedsorienteret sundhedsvæsen med et gennemtænkt ressourceforbrug?
Kan nye principper for anbefaling af medicin for eksempel være med til at understøtte en bedre anvendelse af personaleressourcer, mere lighed i behandling af sygdom og et mere klimavenligt sundhedsvæsen?
Medicinske Tidsskrifter inviterer til et rundbordsmøde, hvor læger og andre fagfolk, beslutningstagere i sundhedsvæsenet, Medicinrådet, lægemiddelindustrien og patientforeninger debatterer, hvilke ændringer der skal til for at principperne kan imødekomme tidens behov.
Medvirkende:
Nynne Bjerre Christensen – Ordstyrer, journalist
Kristian Lund – Direktør og chefredaktør, Medicinske Tidsskrifter
Jørgen Schøler Kristensen – Afgående formand for Medicinrådet og tidligere lægefaglig direktør ved Aarhus Universitetshospital
Leif Vestergaard Pedersen – Formand for Etisk Råd
Torben Mogensen – Formand for Lungeforeningen
Carsten Levin – Formand for Dansk Myelomatose Forening
Lars Ehlers – Sundhedsøkonom og direktør for Nordic Institute for Health Economics
Faisal Mohammad Amin – Overlæge og formand for Dansk Hovedpine Selskab
Allan Bayat – Børneneurolog ved Epilepsihospitalet Filadelfia
Kristoffer Hvidsteen – Sundhedsøkonom og direktør, Prescient
Flemming Sonne – Administrerende direktør, Amgros
Steffen Thirstrup – Medicinaldirektør ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)